Har du trænet i nogle år, men er i tvivl om, hvordan du skal tage din styrketræning til næste niveau?
Sidder du med spørgsmål som:
“Hvordan strukturerer jeg min træning, når jeg vil løfte tungere? Hvor ofte skal jeg træne de store løft? Hvordan styrer jeg intensiteten? Og hvordan bliver jeg ved med at udvikle min styrke uden at lade udmattelsen tage over?”
Så er dette program lige noget for dig!
Programmet er udviklet til den mere erfarne udøver, der allerede har opbygget et fundament inden for styrketræning og ønsker en mere krævende og struktureret tilgang til at blive stærkere.
Som en del af programmet får du en gennemgang af både grundlæggende og mere styrkespecifikke træningsbegreber. Her gennemgår vi blandt andet sæt, repetitioner, god form, valg af passende belastning, RIR og alternative øvelser samt betydningen af dedikation og disciplin.
Du bliver desuden introduceret til 1RM og %1RM, hvordan du beregner og tester din 1RM, sammenhængen mellem sæt, repetitioner og %1RM samt opvarmning til tunge løft. Du får også vejledning i progression og ugestruktur, så du kan forstå, hvordan programmets belastning og træningspas hænger sammen.
Programmet er bygget op omkring en to-ugers træningscyklus med fem træningsdage om ugen, hvor belastningen og fokus på de store løft varierer gennem forløbet. I den første uge træner du squat to gange og dødløft én gang, mens fordelingen vendes i den anden uge. Bænkpres trænes to gange i begge uger.
Intensiteten varierer samtidig mellem træningspassene, og de tunge løft er placeret, så du ikke har to tunge træningsdage i træk. På den måde kombinerer programmet hyppig træning af squat, bænkpres og dødløft med styring af belastning, udmattelse og restitution gennem træningscyklussen.
Vær opmærksom på, at programmet inkluderer øvelser, der kræver maskiner, som typisk findes i fitnesscentre. Programmet er derfor ikke henvendt til hjemmetræning.
Inkluderet i programmet er:
- Komplet 24-siders træningsprogram med fem ugentlige træningspas fordelt over en to-ugers træningscyklus, gennemgang af grundlæggende og styrkespecifikke træningsbegreber samt vejledning i bl.a. 1RM, belastningsstyring, opvarmning, progression og ugestruktur.
- 19 teknikvideoer, der demonstrerer alle programmets øvelser, så du kan se korrekt udførelse og arbejde med din teknik.
Obs: Når du køber programmet, modtager du både træningsprogrammet og videoerne som download i en ZIP-fil. Den er tilgængelig direkte fra din mail, i browseren på din ordrebekræftelse og på ‘Min side’, hvis du har oprettet en profil.


















Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.